opleve fiskeri i uberørt natur med gode fiskebestande - især lakse- og havørredfiskeriet er i centrum. DTU/AQUA
har beregnet, at det Midtjyske område hvert år mister mellem 38-52 mio. kr. i indtægter fra lystfiskerturismen, primært
pga. Tange sø. Det er sandsynligt, at Gudenåen vil kunne udvikles til at blive et af de bedste laksevande i Europa.
vedligeholdelse af arealer, grødeslåning, udarbejdelse af rapporter, lakseudsætninger, manglende
forrentning af ejendomsværdier, administration, vandanalyser, vedligeholdelse af ramper, søbroer, strandbred,
underskudsgarantier (f.eks. gav Tange Sø Festival et underskud i 2017 som Silkeborg Kommune så dækker) osv.
Hertil skal lægges de tusindvis af frivillige arbejdstimer, som hvert år må udføres, fordi Gudenåen endnu ikke
er reetableret. Det drejer sig her bl.a. om arbejdet med havørredudsætninger, elfiskeri, opdræt o.l.
Til disse beløb skal også henregnes de manglende såkaldte multiplikatoreffekter. Det er den økonomiske
aktivitet, der genereres, når f.eks. beløb i forbindelse med lystfiskerturismen anvendes i den lokale og regionale
økonomi. Groft taget kan størrelsen på denne multiplikatoreffekt skønnes til 1,5 - 2. Det er derfor et betragteligt
beløb, der mistes i lokalområdet pga. denne manglende multiplikatoreffekt.
Tange sø er med andre ord en dyr sø for samfundet - den koster op mod 50 mio. kr. årligt.
millioner. Grunden til at en sådan solbåd kan finansieres, er naturligvis gode forbindelser til tidl. finansminister Klaus Hjort Frederiksen og lokale sponsorer, herunder Jyske Bank samt Silkeborg og Viborg Kommuner.
Finansieringen ser således ud:
| Finansloven 2017 | Bevilliget | 1.500.000 |
| Viborg Kommune | Bevilliget | 500.000 |
| Silkeborg Kommune | Ansøgt | 500.000 |
| LAG/Viborg-Skive | Ansøgt | 500.000 |
| Bjerringbro Elfond | Bevilliget | 250.000 |
| Lokale virksomheder | Tilsagn | 500.000 |
| Landsdækkende fonde | Ansøgt | 1.000.000 |
| Støtteforeningen selv | Bevilliget | 100.000 |
| Blandt de 6 bestyrelsesmedlemmer ses Venstres
Kristian Pihl Lorentzen, der selv bor ved Tange sø, tidl. Formand for Gudenåcentralen
amba's
bestyrelse Bent Kornbek, hvis altoverskyggende fritidsinteresse
er vandkraftværker og den sejlsportsivrige tidl. borgmester
i Silkeborg Jørn Würtz. Igen er det symptomatisk, at
de der skal betale gildet, er de danske skatteydere, mens støtteforeningen selv kun betaler omkring 2%, der i parentes bemærket også stammer fra offentlige midler. Hertil skal så til sin tid lægges driftsomkostninger på 50.000 kr./år vedr. solbådens drift. Det er altså nok engang samfundet, der skal betale for at realisere disse ønsker, der igen vil stride mod enhver fornuft, men blot sikrer at disse enkeltpersoner får opfyldt deres personlige ønsker gennem statslige og kommunale midler - hvor "det grønne" nok engang tages som gidsel. Udnyttelsesgraden af en sådan solbåd vil formentlig årligt ligge under 10%. |
||
vil stige. Vi har konservativt anslået denne værdistigning til 250 mio. kr. Den vil sandsynligvis være langt større, fordi
det at bo ved et enestående naturområde og et lakserigt vandløb, betinger sådanne større prisstigninger.
søbroer med info standere til 750.000 kr, der er opført nyt klubhus til Søsporten (1,5 mio kr.), og i fremtiden skal der
investeres yderligere omkring 15-20 mio. kr. i oprensning af søen, nye broarbejder/cykelsti, solbåd osv. Samfundet har,
kort sagt, ofret mange ressourcer på en sø, som i enhver henseende er en klods om benet på udviklingsmulighederne
for det selvsamme samfund.
omkostninger dækker f.eks. over det velfærdstab naturinteresserede danskere lider, fordi der ikke idag er adgang
til det enestående naturområde, der ligger på bunden af Tange sø, og de aktiviteter som joggere, fugleentusiaster,
biologer, mountain-bikere osv. lider pga. eksistensen af søens eksistens.