ANDET
LOBBYISMEN ER BETRAGTELIG I SAGEN OM TANGE SØ
En sund lobbyisme forekommer, når interesseorganisationer tilkendegiver deres holdninger overfor beslutningstagere. I det øjeblik lobbyister og beslutningstagere er de samme mennesker, opstår der en usund lobbyisme. Det sidste har været tilfældet i forbindelse med Tange sø. Denne lobbyisme er foregået på alle niveauer gennem placering i politiske partier, i Folketinget, i netværk, i rådgivende organer og komiteer. Derfor opstår der også en mistanke om, at det er personlige interesser fremfor det fælles bedste, der driver denne negative form for lobbyisme.
DE NATURGLADE DANSKERE BLIVER TABERNE, SÅFREMT GUDENÅEN IKKE REETABLERES
Der er hundredetusindvis af danskere, som er glade for at færdes i og bruge naturen - og gerne en uspoleret natur. Vi sætter pris på bæredygtighed, oprindelig natur, høj biodiversitet og fine oplevelser af et varieret dyre- og planteliv. Spøgsmålet er derfor, om disse tusindvis af mennesker "spises af" med en løsning, der er markant dårligere end den kunne have været?
DE KOMMENDE GENERATIONER LADES - IGEN - I STIKKEN
Vi må antage, at den beslutning der skal træffes ang. en reetablering af Gudenåen versus en bevarelse af Tange sø, bør træffes - ikke af hensyn til den nuværende generation, men endnu mere af hensyn til de kommende generationer. Det er derfor en langsigtsbeslutning, der skal træffes og ikke en kortsigtet beslutning. Vil en reetablering af Gudenåen bedre opfylde de næste generationers ønsker om udfoldelsesmuligheder i naturen og bæredygtighed ved at bevare Tange sø eller ved at reetablere Gudenåen? Svaret er enkelt - men skal disse kommende generationer endnu engang lades i stikken ved en bevarelse af Tange sø - igen stå tilbage med tomme hænder?
BÆREDYGTIGHED TILSIDESÆTTES
Siden Brundtland Kommissionen i 1987 søsatte begrebet bæredygtighed, har det været en lysprik for mange af de strategiske aktiviteter, der er sat i søen siden da - og med god grund. Der er i EU satset milliarder og atter milliarder på at udvikle og implementere bæredygtighed indenfor industri, handel og offentlige projekter osv. Bæredygtig udvikling forudsætter, at vi giver bedre muligheder videre til de kommende generationer, end dem vi selv havde. Gør vi så det med en bevarelse af Tange sø fremfor at reetablere Gudenåen - altså bøde på fortidens synder? Svaret giver vel sig selv.
ET OMLØBSSTRYG VIL VÆRE MILJØHISTORIENS STØRSTE MOLBOLØSNING
Det vil for de kommende generationer formentlig stå som denne generations største fejltagelse, hvis man antager, at løsningen på Tange sø problemet bliver et omløbsstryg. Det vil for alvor være historiens største Molboløsning, såfremt det skulle blive tilfældet.
TANGE SØ MODARBEJDER INTERNATIONALE KONVENTIONER, MÅL OG AFTALER
Danmark har tilsluttet sig en række international konventioner og aftaler, der gør, at vi skal arbejde på at fremme biodiversiteten, der er stærkt på retur. Vi skal være bedre til at kontrollere vores udslip af klimaskadelige gasser. Vi skal gøre en indsats for at reetablere tabte naturområder osv. Vil en bevarelse af Tange sø, så hjælpe på at opfylde disse forpligtelser, eller vil det tværtimod modarbejde, at vi sammen løfter udfordringen? Også her er svaret vel selvklart.
VÆSENTLIGE AKTØRER GÅR IND FOR REETABLERING AF GUDENÅEN - DE TILSIDESÆTTES
Organisationer som Danmarks Naturfredningsforening, NOAH, Dansk Ornitologisk Forening mf. og mange markante enkeltpersoner går ind for at reetablere Gudenåen. Disse ønsker tilsidesættes ved at bevare Tange sø.
BESLUTNINGEN OM EN REETABLERING VERSUS BEVARELSE ER ET NATIONALT ANLIGGENDE - IKKE ET LOKALT.
En beslutning vil have stor betydning for hele Gudenåens øko-system, den vil have stor betydning for de mange naturinteresseredes udfoldelsesmuligheder, den vil have betydning for områdets turisme, økonomien, og de aftaler Danmark har indgået. Samtidig står Gudenåen som et ikonisk dansk vandløb, og derfor vil en beslutning ikke kun være en lokalt orienteret beslutning, men en beslutning af national karakter.